En undersøgelse med kontrastvæske kan give lægerne et mere præcist billede af kroppens organer, blodkar og væv. Kontrastvæsken bruges ved mange typer scanninger – for eksempel CT- og MR-scanninger – og hjælper med at fremhæve detaljer, som ellers kan være svære at se. For de fleste er det en rutinemæssig og ufarlig procedure, men det er en god idé at vide, hvordan du bedst forbereder dig, og hvad du kan forvente før, under og efter undersøgelsen.

Hvad er kontrastvæske?

Kontrastvæske er en særlig væske, der indeholder stoffer, som gør bestemte dele af kroppen tydeligere på billederne fra scanningen. Der findes forskellige typer kontrastvæske afhængigt af, hvilken undersøgelse du skal have foretaget. Ved CT-scanninger bruges ofte jodholdig kontrast, mens MR-scanninger typisk anvender gadolinium-baseret kontrast.

Væsken kan gives på flere måder:

• Gennem en blodåre (intravenøst) – den mest almindelige metode.
• Som drik – især ved scanning af mave og tarme.
• Som indsprøjtning i et hulrum – for eksempel i led eller urinveje.

Læs også:

Brug feedback fra din behandler til at styrke din behandling

Læge

Et godt behandlingsforløb bygger på samarbejde og åbenhed. Lær, hvordan du kan bruge den feedback, du får fra din behandler, til at styrke din indsats, skabe bedre resultater og få en mere meningsfuld behandling.

Patientjournalen som bindeled: Sådan får du overblik og sammenhæng på tværs af sundhedstilbud

Læge

Patientjournalen samler informationer fra læge, hospital og kommune, så du kan følge med i dit behandlingsforløb og skabe sammenhæng på tværs af sundhedstilbud. Læs, hvordan du bruger journalen aktivt og får større tryghed gennem gennemsigtighed.

Tanker og følelser påvirker kroppen – sådan hænger mental og fysisk sundhed tæt sammen

Læge

Vores mentale og fysiske sundhed hænger tættere sammen, end vi ofte tror. Forskning viser, at tanker og følelser kan påvirke kroppen både positivt og negativt. Læs, hvordan du kan styrke dit velvære ved at forstå samspillet mellem sind og krop.

Tilbage til hverdagen efter sygdom: Sådan finder du balancen uden at presse dig selv

Læge

Det kan være en udfordring at genoptage hverdagen efter en sygdomsperiode. Få råd til, hvordan du gradvist kan finde balancen mellem aktivitet og hvile, så du passer på både krop og sind og skaber en bæredygtig hverdag i dit eget tempo.

Før undersøgelsen – sådan forbereder du dig

Forberedelsen afhænger af, hvilken type undersøgelse du skal have, men der er nogle generelle retningslinjer, du bør følge:

• Faste: Du kan blive bedt om ikke at spise eller drikke i nogle timer før undersøgelsen, især hvis du skal have kontrast i blodet. Følg altid de specifikke instruktioner, du får fra hospitalet eller klinikken.
• Medicin: Fortæl personalet, hvis du tager medicin – især hvis du har diabetes og bruger metformin, da det i nogle tilfælde skal pauseres i forbindelse med kontrastvæske.
• Allergier: Oplys, hvis du tidligere har reageret på kontrastvæske eller har alvorlige allergier. I så fald kan du få forebyggende medicin inden undersøgelsen.
• Nyrefunktion: Da kontrastvæske udskilles gennem nyrerne, kan du blive bedt om at få taget en blodprøve for at tjekke nyrefunktionen, før du får kontrast.

Det er en god idé at møde i god tid, så du kan udfylde eventuelle spørgeskemaer og få forklaret forløbet i ro og mag.

Under undersøgelsen – hvad du kan forvente

Når du møder op, vil en radiograf eller sygeplejerske forklare, hvordan undersøgelsen foregår. Hvis du skal have kontrast gennem en blodåre, får du lagt et lille plastikrør (venflon) i armen. Selve indsprøjtningen tager kun få sekunder.

Mange oplever en kortvarig varmefornemmelse i kroppen, en metallisk smag i munden eller en følelse af, at man skal tisse – det er helt normalt og forsvinder hurtigt igen. Under scanningen skal du ligge stille, mens maskinen tager billeder. Undersøgelsen varer som regel mellem 10 og 30 minutter.

Personalet overvåger dig hele tiden og kan tale med dig gennem en mikrofon, hvis du får det ubehageligt.

Efter undersøgelsen – sådan passer du på dig selv

Når undersøgelsen er færdig, fjernes venflonen, og du kan som regel tage hjem med det samme. Du må spise og drikke normalt, medmindre du har fået andet at vide.

For at hjælpe kroppen med at udskille kontrastvæsken anbefales det, at du drikker rigeligt med vand resten af dagen – typisk 1–2 liter, medmindre din læge har sagt noget andet. Hvis du får kvalme, udslæt, kløe eller åndenød efter undersøgelsen, skal du kontakte afdelingen eller vagtlægen, da det kan være tegn på en allergisk reaktion (dog sjældent).

Mulige bivirkninger og risici

De fleste tåler kontrastvæske uden problemer, men som ved al medicinsk behandling kan der forekomme bivirkninger. De mest almindelige er milde og forbigående – for eksempel varmefornemmelse, kvalme eller hovedpine.

I sjældne tilfælde kan der opstå allergiske reaktioner, og personer med nedsat nyrefunktion skal være ekstra forsigtige. Derfor er det vigtigt, at du informerer personalet om eventuelle sygdomme, allergier eller tidligere reaktioner.

Gode råd til en tryg oplevelse

• Læs indkaldelsesbrevet grundigt og følg anvisningerne.
• Tag eventuelle papirer, medicinlister og sundhedskort med.
• Spørg, hvis du er i tvivl om noget – personalet er vant til at forklare og hjælpe.
• Planlæg gerne lidt ro efter undersøgelsen, især hvis du har været nervøs eller fastet.

En undersøgelse med kontrastvæske er for de fleste en ukompliceret oplevelse, der giver lægerne vigtige oplysninger om din helbredstilstand. Med den rette forberedelse og viden kan du møde op trygt og velinformeret.